Sådan finder du det rette sengetøj

08. februar 2021 Bolig 0
Sådan finder du det rette sengetøj

Det er almindelig viden, at søvn er vigtigt for din hjerne, din krop og din sundhed generelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, når man sover, men en, som mange måske overser, er sengetøjet. De fleste går mest op i, om ens sengetøj er flot at se på, men valget af materiale kan faktisk gøre en verden til forskel.

Hvorfor gå op i sit sengetøj?

Når man tænker sundhed, tænker de fleste på kost og motion. En god søvn er dog lige så vigtigt, og det giver ingen mening, at lade sit sengetøj være det, der gør forskellen på om man har en god dag eller en mindre god dag. Det er om ikke andet, en af de nemmeste ting at ændre på. Vores sengetøj bør passe sammen med vores soverytme og være en positiv tilføjelse til vores sovemiljø.

Selvfølgelig må man gerne gå op i, hvordan ens sengetøj ser ud – det er der intet galt i. Men når man kigger efter nyt sengetøj, kan man gøre sig selv en tjeneste og tilføje en lille smule til tjeklisten.

At vælge det rigtige sengetøj

Vi er alle forskellige, og det gælder også vores søvn, og hvilket sengetøj, der er bedst for os. Vi har forskellige soverytmer, temperature og nogle har allergier, der faktisk kan have betydning for søvnen i forbindelse med sengetøj. Som med alt andet, der har med stof at gøre, kan du enten vælge naturfibre eller syntetiske fibre. De har begge deres fordele og ulempe, og det kan være forskelligt fra person til person, hvad, der er bedst.

Bomuld er det mest almindelige valg. De fleste mennesker har bomuldssengetøj. Det har en god sugeevne og passer til de fleste menneskers sovemiljø. Det har dog en dårlig isolationsevne og krøller også en del.

En anden naturfibre er silke. Silke er mere sart og derfor ikke så slidstærkt som bomuld. Dog har silke endnu bedre absorberingsevner end bomuld og det er derfor oplagt, hvis man sveder meget, når man sover. Derudover er silke god til at isolere og kan også hjælpe, hvis man fryser meget om natten.

Hør er også en naturfiber, som kan bruges til sengetøj. Hør holder godt på sin farve og har rigtig gode absorptionsevner. Det leder varmen væk fra kroppen og isolere til gengæld dårligt. Derfor er det godt, hvis man ofte har det varmt om natten.

Kunstfibre er mere holdbare, men har ikke samme komfort som naturfibre.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.