Forkæl dig selv i juleferien

17. december 2019 FERIE & FRITID 0
Forkæl dig selv i juleferien

Juleferien handler om velvære, hygge og familie. Og ikke mindst dig selv! Brug ferien på at lade op til det nye år, så du er klar til 2020. Hvad end du vil arbejde med dit sind eller din krop, kommer her vores bud på, hvordan du kan forkæle dig selv i løbet af julen.

Hvorfor er det vigtigt?

Vi kan hurtig få dårlig samvittighed, når vi sætte vores egne behov før andres. Men faktisk viser det sig, at både du og dine omgivelser bliver lykkeligere af, at du forkæler dig selv. Det bunder i, at hvis du er veludhvilet, har overskud og generelt er glad, vil din verden ændre sig. Glade mennesker får gladere børn, og bliver bedre venner, kolleger og elskere. Der er altså ikke nogen undskyldning for ikke at komme i gang, det vil gavne alle på lang sigt. Læg skyldfølelsen på hylden med det samme og sæt tid af til dig selv.

Når du har forkælet dig selv, helst af flere omgang i et længere stykke tid, vil du være mindre tilbøjelig til at blive fornærmet og irriteret, du vil blive mere produktiv og effektiv, både på arbejde og i privaten og du får mere energi og overskud. Alle omkring dig fortjener den bedste version af dig og det gør du også selv.

Forkælelse indefra

En af de mest basale ting som gør os godt, men som vi glemmer at prioritere i en travl hverdag, er søvn. Sluk alarmen en gang i mellem og sov længe – hvornår har du mon sidst gjort det? En anden ting der kan påvirke dit humør, er musik. Skræddersy et soundtrack der passer til dit humør, hvad end du er forelsket, rastløs eller eftertænksom. Lev dig ind i musikken og giv dig hen til dit humør.

Går du som så mange andre og drømmer om at få læst nogle flere bøger? I så fald er juleferien den perfekte tid til det. Tænd stearinlys, lav en kop te og slå dig ned med en bog en masse tæpper. Det vil uden tvivl gøre godt for dit sind. Er du også glad for mad, kan du forkæle dig selv på flere måder. Forkæl enten dig selv med julebag og rødvin eller med sunde smoothies og salater – hvad er mest selvforkælende for dig?

Forkælelse udenpå

Føler du dig mere forkælet når du bruger tid på skønhed, spa og beauty? I så fald er du ikke alene. Ofte vil forkælelse udenpå også gøre godt indeni. Det giver et selvtillidsboost at føle sig lækker og godt tilpas i sin krop, så du kan bare komme i gang.

Er du utilfreds med noget ved din krop, er det bare om at komme det til livs. Uanset om du ikke kan lide din hårfarve, synes din næse er for stor eller gerne vil tabe et par kilo. Måske er du også træt af at bruge briller og linser, og ønsker at få gjort noget ved dit syn. Hos Euroeyes kan de fikse de fleste synsfejl, så du slipper for at bruge briller. Uanset hvilke behandlinger du overvejer, skal du altid overveje det grundigt og kun gøre det for din egen skyld.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.