Find din indre husmor frem

29. juli 2017 BOLIG & DESIGN 0
Find din indre husmor frem

Din farmor ville sikker korse sig, hvis hun vidste, hvor lidt du egentlig ved om helt traditionel husholdning, såsom hvordan man koger det perfekte æg eller pudser vinduer korrekt. I dag er kvinders husmor-kompetencer ikke hvad de har været. Hurra for at vi lever i et land, hvor ligestilling efterhånden har gjort kønnene ligestillet i hjemmet, så du bare kan finde en kæreste, som kan lave mad, hvis du ikke selv aner hvordan. Nogle gange ville det dog være rart, at man ikke altid skal ringe hjem og spørge mor til råds, så derfor giver vi dig her dine (måske) første husmoderråd med på vejen:

Vask dit tøj rigtigt

Ved du godt, at håndklæder og underbukser altid skal vaskes på 60 grader? At uldtøjet skal vaskes på skåneprogram? At eddike holder på farven? Og at skyllemiddel slet ikke er nødvendigt? Vi har for vane at vaske alt vores tøj sammen uden hensynstagen til materialer og farver, men det kan hurtigt slide på dit tøj, når du ikke vasker det korrekt. Eksempelvis skal du altid vende vrangen ud på dine bluser for at undgå at de mister for meget farve – med undtagelse af cowboybukser. Vasker du noget nyt mørkt tøj sammen med andet, kan du putte en engangs-vaskeklud med i maskinen, så overskydende farve bliver absorberet af kluden i stedet for det andet tøj. Hvidt og lyst tøj skal du aldrig vaske sammen med mørkt tøj, da det derved hurtigt bliver grumset i farven.  Herudover skal undertøj, håndklæder og vaskeklude altid vaskes på 60 grader eller derover for at du sikrer dig, at alle bakterier bliver fjernet.

Tøj bliver desuden slidt, når vi vasker det for meget. Udover underbukser, som kræver vask hver gang, du har brugt det, så kan det meste tøj faktisk sagtens tåle at blive brugt flere gange, før du vasker det. Cowboybukser er fx lavet i et smudsafvisende materiale, så de kan holde længe uden at blive rigtig snavsede. Silke er et selvrensende materiale, som heller ikke skal vaskes ofte – det skal blot hænge til luftning efter brug.

 

Opbevar dit tøj rigtigt

Hører du til dem, der nærmest maser dit rene vasketøj ind på i klædeskabet dér, hvor der nu lige er plads, så du aldrig har en eneste krøl-fri bluse eller aldrig kan finde dét, du leder efter? Der er god mening i at passe på dit tøj, så det holder sig flot længere. På den måde sparer du ikke bare penge til nyt, du skal heller ikke have strygejernet frem hver gang, du skal have andet på end din joggingbukser. Så læg strikketrøjerne pænt sammen i stakke på hylden, så de ikke mister facon, gør det til en vane at parre sokkerne sammen, før du lægger dem i skuffen, så den ene ikke på mystisk vis forsvinder, og hæng bukserne på nogle egnede buksebøjler (eksempelvis disse), der bevarer pressefolderne i stoffet. Det kræver så lidt, men gør en verden til forskel.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.