Brevkassen: Smitter forkølelsessår ved oralsex?
Dette indlæg er blevet opdateret den 15 februar 2018 med nyt indhold.
Spørgsmål til Brevkassen
Hej Brevkassen
Jeg er en pige på 17 år, og er så uheldig, at jeg er smittet med forkølelsessår på munden. Jeg ved godt, jeg er klam 🙁 Jeg får det altid i stressede perioder eller når mit immunforsvar er svækket ofte på grund af sygdom. Det er umuligt at undgå. Mit spørgsmål handler egentlig ikke om, hvordan man behandler eller undgår forkølelsessår, da jeg ved at man er smittet hele livet, når man har det.
Jeg har en kæreste, som jeg er rigtig glad for, og vi har selvfølgelig sex. Min kæreste har ikke forkølelsessår, og heller ikke herpes andre steder (det har jeg heller ikke), derfor er jeg selvfølgelig bange for at smitte ham. Men han er ret ligeglad med at kysse, hvis det ikke er slemt. Dvs. vi har kysset mange gange, hvor forkølelsessåret ikke er helt væk, og han er aldrig blevet smittet med det. Måske fordi han allerede er smittet men ikke får det?
Mit spørgsmål er: Kan jeg smitte min kæreste, så han får Herpes på sin penis, hvis jeg giver ham blowjob, mens jeg har et forkølelsessår? Eller er han bare “immun” overfor det, når han ikke har fået det på munden?
Hilsen “Den smittede”
Drømmekærestens svar:
Hej Den Smittede
Først og fremmest, så vil jeg understrege 2 ting:
- Du ikke skal føle dig klam, fordi du nogengange har forkølelsessår. Det er faktisk sådan, at 9 ud af 10 danskere er smittet med virussen, og 25 % af danskerne har lider jævnligt af forkølelsessår. Se her hvor mange der faktisk er smittet på verdensplan.
- Det er ikke umuligt at undgå. Det findes faktisk forebyggelses metoder og behandlingsformer, der virker rigtig godt. Det handler om at styrke immunforsvaret, og bruge de rigtige produkter (der findes andet et Zovir-creme og plastre) Du kan læse om de bedste på denne hjemmeside, der udelukkende omhandler forkølelsessår.
For at vende tilbage til dit spørgsmål. Jeg kan svare ret simpelt på den første del: Ja, du kan godt risikere at smitte din kæreste, hvis du giver oralsex med forkølelsessår. Det er særligt ved mundvigen, at det smitter.
Så lad være med det, eller brug kondom, hvis I gør det. Selvom det er to forskellige typer af virus, da forkølelsessår er herpes virus type 1, og herpes i kønsdelene (herpes genitalis) er type 2, så kan det godt overføres.
Angående dit spørgsmål om din kæreste er immun overfor herpes virus. Det kan sagtens være, at din kæreste er immun over for forkølelsessår, eftersom han aldrig har fået forkølelsessår. Rigtig mange mennesker er smittet, men oplever aldrig udbrud alligevel. Det skyldes noget genitisk, som vi ikke vil komme ind på her. Det samme gælder for herpes i kønsdelene, men det er som sagt to forskellige virusser, hvorfor det ikke er sikkert, at han er immun over for herpes i kønsdelene. Så igen: Sørg for at brug beskyttelse eller undgå oralsex mens du oplever udbrud af forkølelsessår.