Alt du skal bruge juridisk om ægtepagten – særeje og fælleseje
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller, som fastslår hvem som ejer hvad. Aftalen sikrer, at du kan tage dine personlige værdier med dig videre, hvis I senere skulle blive skilt. Det kan som forelskede være svært at tage denne snak, men det kan måske alligevel give mere tryghed i forholdet, hvis i finder frem til en god løsning.
Hvad er særeje og fælleseje?
Der er stor forskel på særeje og fælleseje, og det kan være meget rart at være bevidst ved det. Dette er mest relevant, hvis man står i en sådan situation, at man skal skilles. Det er nødvendigvis ikke det fedeste at tænke over, men det er måske alligevel meget rart at kende til de overordnede forskelligheder.
Fælleseje, også kaldet formuefællesskab, er den legale formueordning i Danmark. Det betyder, at i automatisk ved ægteskabets indgåelse får fælleseje. Formuefællesskabet omfatter hvad du og din ægtefælle hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, og hvad i senere erhverver, medmindre det er gjort til særeje.
Særeje er her en formueordning. Den kan oprettes enten ved ægtepagt mellem dig og din ægtefælle eller af tredjemand, f.eks. i forbindelse med en gave eller arv. Hvis man har særeje, betyder det, at du ikke skal dele den del af din formue, som er gjort til særeje i forbindelse med en mulig skilsmisse. Typisk er det noget par opretter sammen. Det kan være der er en betydelig forskel på parrets formue.
Ægtepagt før eller efter brylluppet
Der opstår ofte tvivl, om man skal lave en ægtepagt inde man bliver gift, eller om man skal vente, til ægteskabet er indgået. En ægtepagt om særeje er en skriftlig aftale mellem to ægtefæller. Aftalen bestemmer, at der ikke skal gælde formuefællesskabet i ægteskabet, som man eller automatisk får, når man gifter sig. Formuefællesskab kaldes også delingsformue eller fælleseje og betyder kort sagt, at man som ægtefæller skal dele formue i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Hvis man som ægtefæller ikke ønsker dette, kan man helt eller delvist ophæve denne betingelse med en ægtepagt om særeje.
Tag snakken og få hjælp
Det kan være en god ide at tage snakken, selvom det måske ikke er det man Aller helst vil tænke på inden man skal giftes eller er på vej på bryllupsrejse. Der er ingen grund til at blive uvenner over det og det bliver man også sjældent, hvis man bringer det på banen i god til og samtidig er ærlig fra start.
Ægtepagten kræver nemlig enighed. Da en ægtepagt er en aftale, kræves det (som ved alle andre typer af aftaler), at der er enighed mellem parterne. Det er altså ikke nok, at den ene ægtefælle f.eks. ønsker særeje i ægteskabet. Begge ægtefæller skal være enig herom og indgå en skriftlig (og tinglyst) ægtepagt for, at ønsket bliver en realitet.
Få vejledning og rådgivning fra en advokat, til de svære beslutninger. Det kan være en god ide at have en tredje person inde over, som har sin juridiske kundskab på plads. Her kan du finde vejledning til hvordan du laver en sådan pagt på den bedste og mest etisk korrekte måde, så det kommer begge parter til gode i jeres nuværende situation.