Træt af kedelige hjemme-hygge med veninder? Dette kan I lave i stedet

02. december 2017 FERIE & FRITID 0
Træt af kedelige hjemme-hygge med veninder? Dette kan I lave i stedet

Kvalitetstid med pigerne er skønt og uundværligt – men hvis man hver eneste gang bare sidder hjemme med et hjemmelavet måltid og et glas vin, kan det med tiden godt blive en smule kedeligt. Selvom I er tætte veninder, behøver det ikke at betyde, at I altid skal være trygge i hinandens selskab derhjemme. I stedet kan I en gang i mellem opleve nye ting sammen og have det sjovt med diverse aktiviteter. Det er bestemt noget, I vil kunne se tilbage på og grine af. Men hvilke alternativer er der fremfor den sædvanlige pigehygge aften?

 

Oplev nye steder i Danmark – sammen

Det er forståeligt, at I med jeres travle hverdag kan have svært ved at sætte for meget tid af til en enkelt aftale. Men en dag eller to burde være muligt at finde i jeres hektiske og fyldte kalendere. Her har I mulighed for at opleve et sted i Danmark, I måske endnu ikke har haft tid til at besøge. Det kan være alt fra Ribe og Skagen til Århus og Møns Klint. Mulighederne er mange, og der er nærmest ingen begrænsninger. Denne form for tur optimal, da I får oplevet noget nyt sammen, uden at I sprænger budgettet eller skal sætte en hel uge af i jeres kalender.

 

Se et stykke i teateret

En tur i biografen er der ikke noget nyt i – så hvorfor ikke prøve noget anderledes end det sædvanlige? Det er de færreste, der regelmæssigt går i teateret, hvilket er super ærgerligt. Med tiden er der kommet et hav af forskellige stykker og musicals, så der er lidt for enhver smag. Priserne er ikke nødvendigvis højere end biografbilletter, hvor du alligevel skal af med en sjat penge for den dyre aftenbillet, popcorn og en sodavand.

Et teaterstykke kan være en god mulighed for at hygge sig, blive underholdt og samtidigt prøve noget, der er en lille smule anderledes.

 

Prioriter action fremfor hyggekaffe

Noget, der kendetegner mange “veninde-dates” er, at de ofte indeholder meget lidt action, hvor snak derimod bliver prioriteret en del højere. Hvorfor ikke lave om på dette og få nogle lidt vildere oplevelser sammen?

Der er masser af muligheder, og alle behøver ikke nødvendigvis betyde, at du skal risikere dit liv. Det kan være alt fra klatring og kajakroning til havsvømning og paintball. Der er ingen tvivl om, at I vil opleve et vildt adrenalinkick og den unikke oplevelse vil sidde fast i jeres hukommelse lang tid efter.

 

Brug hjernen og hav det sjovt

Der er ikke mange deciderede ”intellektuelle” oplevelser på markedet, men en af dem, som I bestemt vil synes om, er det såkaldte Mystery Room. Her bliver I lukket ind i et rum, hvor I har en time til at løse forskellige gåder, der hænger sammen, og alle disse skal løses indenfor en time. Det er et sjovt spil, hvor I skal samarbejde om at løse mysterierne, imens I kæmper mod tiden.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *