Sommerferie og kærlighed
Har man lige været gennem en hektisk eksamensperiode, hvor kæresten ikke er blevet tildelt så meget tid, er sommeren et godt tidspunkt at rette op på dette. Med sommer følger ferie, hvilket bringer meget mere tid til hinanden og til fælles aktiviteter.
Få en god start på ferien
Lige inden ferien har mange travlt med diverse eksaminer, hvilket resulterer i, at man ikke har den store tid til at pleje sit forhold. Det er en god idé at tale sammen om den travle periode, før man rammer den. Dermed sørger man for, at den anden part ikke vil føle sig forsømt, men er klar over, at eksamensperioden vil kræve meget tid og energi. Man kan med fordel planlægge dates på forhånd til efter eksamensperioden, så man har noget at gå og glæde sig til. Dermed føler man heller ikke at ens forhold går i stå, hvis man netop har planlagt fremtidige dates, selvom de ligger lidt længere ud i fremtiden.
Date hinanden
Selvom man i et forhold kender hinanden godt, er det en god idé at sætte tid af til at date hinanden. Man kan eventuelt udnytte sommerens gode vejr til alternative dates. Man kan tage til drive in bio som alternativ til den almindelige biograftur. En alternativ idé er også at skifte frokost eller aftensmad i hjemmet ud med picnic. Dermed kan man stadig hygge sammen, mens man tilbereder maden, men i stedet for at spise den om køkkenbordet, kan man tage den med ud i det fri. Der er mange gode ideer til picnicsteder, hvoraf stranden og skoven må høre til de mest populære.
Er man ikke selv en haj i køkkenet, men stadig har lysten til smagfuld mad, er restaurantbesøg ideelt for dates. Man behøver ikke opsøge de fine og dyre restauranter, for at opnå en romantisk stemning. Man kan sagtens finde en billig restaurant i København; det vigtigste for den romantiske stemning er, at man er sammen.
Leder du efter billige restauranter, kan du med fordel læse mere her.
Oplev byen
Der findes mange aktiviteter, som er ideelle at foretage sig i sommervarmen. Vejret indbyder til lange, romantiske gåture i diverse parker og haver. Det er ideelt for at nyde hinanden og naturen. Man kan sammen med kæresten cykle rundt i byen, og er det for trivielt, kan man med fordel skifte cyklen ud med rulleskøjter. Er man ikke vant til at stå på rulleskøjter, er det også sjovt at prøve af sammen. Man har hinanden at støtte sig op af og grine med, når det ikke går som smurt.
Når man endelig har ferie og mere tid, er det helt ideelt at sætte massevis af tid af til kæresten. Et godt råd er at lægge planer på forhånd, så eksamensperioden ikke får forholdet til at føles, som var det gået i stå. Dermed kan man gå og glæde sig til fælles aktiviteter sammen, selvom man ses mindre i en periode.