Snorker din kæreste?

26. november 2019 Sex og samliv, Tips 0
Snorker din kæreste?

Snorken kan udvikle sig til mange irritationer hos den partner, der ikke snorker. Det kan være meget generende og give søvnproblemer, og i værste fald ender det med at man skal sove hver for sig. Vi giver dig her tips til, hvordan du eller din partner kan slippe af med sin snorken, så I kan sove sammen ugeneret.

 

Hvad er årsagen til snorken?

Snorken bliver frembragt af den bløde gane samt de andre dele af de øvrige luftveje, som kan klappe sammen og dermed frembringe lyde. Man snorker, som regel, mest midt eller sidst på natten, da snorken opstår i den dybe søvn, når alle muskler er helt afslappede og tungen falder bagud og vibrerer mod den bløde gane og drøblen. Det kan også skyldes en udmattelse efter en hård dag. Dog varierer det meget fra person til person. Hos nogle personer ser man aflukning af svælget og vejrtrækningspauser, kaldet ”obstruktiv søvnapnø”.

Man bør blive undersøgt af en læge, hvis man døjer med snorken, da det også kan skyldes store mandler, næsepolypper, næseallergi, hævelser i luftvejene eller svulster. Det kan man nemlig få gjort noget ved. Med alderen mister man muskulatur og bliver mere slap i vævet, samt bliver man også mere overvægtig med alderen, hvilket gør at fedtet sætter sig i den bløde gane og der bliver på den måde for lidt plads, hvilket resulterer i snorken.

 

Hvordan kommer man af med sin snorken?

Et råd, der kan hjælpe dig eller din partner af med snorken er at tabe sig. At tabe sig blot et par kilo kan faktisk have stor effekt. Undgå alkohol eller sovemedicin nogle timer før sengetid. Forsøg dig med næsteplaster eller snorkespray med olie. Undgå at ligge på ryggen, eller brug evt. en tandskinne. Der findes også en maskine, der puster luft ind, som dækker din mund og næse. Dette kan dog skabe en del irritationer, som tørhed i næsen og irritere svælget.

Hvis intet af det overstående virker, kan man blive behandlet ved hjælp af en operation. rhinoklinikken.dk udfører en række behandlinger, der kan hjælpe dig af med din snorken. Her kan man bl.a. få lavet en radiofrekvensbehandling i den bløde gane eller en kirurgisk ændring af den bløde gane. Hvis det skyldes store mandler, kan man få fjernet dem samt kan man få en radiofrekvensbehandling af tungeroden, som kan mindske snorken og aflukning.

 

Det er vigtigt, at man i et parforhold sover sammen, da man på den måde skaber intimitet og nærhed. At sove hver for sig, kan være usundt for forholdet, da det kan skabe en vis distance. Afprøv derfor disse råd, så I, helt ubesværet, kan sove sammen igen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.