Sådan afholder du det bedste bryllup

19. april 2018 Sex og samliv 0
Sådan afholder du det bedste bryllup

Et bryllup er uden tvivl en rigtig stor dag, og siden man forhåbentlig kun bliver gift én gang i sit liv, skal ens bryllup selvfølgelig være planlagt til punkt og prikke, så det bliver så perfekt som overhovedet muligt. For at brylluppet bliver perfekt, skal det leve op til bruden og gommens forventninger, så de skal gøre op med sig selv, hvilke ønsker de har til, hvordan det bliver holdt, og så skal de finde ud af, hvordan de bedst muligt fører deres ønsker ud i livet. Herunder kan du læse mere om, hvordan du får dit bryllup til at blive perfekt, og du kan få noget inspiration til, hvordan et bryllup kan holdes, hvis du synes, at du er lidt på bar bund med visse ting.

Først og fremmest er der nogle forskellige ting, man skal tage stilling til, når man er ved at planlægge sit bryllup. Det inkluderer blandt andet spørgsmålene om, hvor det skal holdes henne, hvordan ceremonien, receptionen og selve bryllupsfesten skal foregå og på hvilken tid af dagen, samt hvilke måltider der skal serveres. Desuden skal man finde frem til et budget, så det ikke løber helt løbskt, og man skal overveje, hvor stort man ønsker, at ens bryllup bliver. Derudover er det også en mulighed at vælge i mellem selv at planlægge hele brylluppet eller at hyre en bryllupsplanlægger til at gøre alt det store arbejde for én.

Hvor og hvornår skal bryllupsfesten holdes?

Selve ceremonien kommer højst sandsynligt til at foregå enten i kirken eller på rådhuset, og derefter er der en efterfølgende bryllupsfest. En af de største beslutninger at tage er helt sikkert, hvor denne bryllupsfest skal afholdes. Der findes mange muligheder for, hvor man kan holde sin bryllupsfest – det kan være alt fra i et lejet selskabslokale eller i et festtelt i haven til på en restaurant eller på et slot. Nogle brudepar vælger endda at holde bryllupsfesten i udlandet og invitere alle gæsterne med til et brag af et arrangement og en kort ferie samtidig. Her skal man også tænke over, om man ønsker at holde bryllupsfesten i forlængelse af ceremonien, senere samme dag eller på en helt anden dag.

Skal brylluppet være stort og ekstravagant eller intimt og hyggeligt?

Før man begynder at planlægge sit bryllup i små detaljer, skal man tage stilling til, hvor stort man ønsker, at brylluppet skal være. Tænk over hvor mange der skal inviteres med – altså, er det kun for de nærmeste af brudeparrets fælles familie og venner, eller skal både hele gommens og hele brudens omgangskreds inviteres med? Hvor mange og hvem der bliver inviteret, er med til at bestemme hvor festligt og stort et arrangement, det ender med at blive.

Hvad skal der serveres for gæsterne?

Uanset på hvilken tid af dagen, man vælger at afholde sit bryllup, skal der serveres mad og drikke for gæsterne. Der er selvfølgelig forskel på, om bryllupsfesten finder sted om formiddagen og ved frokosttid eller om aftenen til aftensmad. Størrelsen på festen kommer også ind i billedet her, for hvor meget og hvor dyr man skal der serveres? Man kan for eksempel vælge at servere buffet, som er mere uformelt, eller man kan servere tre-retters menu. Her skal man tage sit budget med i overvejelserne, så man er sikker på, at kuvertprisen ikke bliver for dyr. Efter måltidet kan man eventuelt vælge at servere cocktails. Her kan du læse om cocktailcatering til din bryllupsfest.

Hvem skal stå for planlægningen af brylluppet?

At planlægge et bryllup er en stor mundfuld, og rigtig mange lever i en travl hverdag, hvor det virker helt uoverskueligt at skulle planlægge et perfekt bryllup. Man kan derfor gøre op med sig selv, om man eventuelt vil hyre en professionel til at planlægge sit bryllup for én, så man selv sparer en masse tid, hvis man ikke selv kan overskue det. Dette skal man dog betale ekstra for, men til gengæld findes der rigtig mange fordele ved det, og man er sikker på, at brylluppet bliver planlagt rigtig grundigt, og at der er taget stilling til enhver lille detalje.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *