Jeg stalker min kæreste – Hjælp hvad gør jeg?!
Hej Drømmekæresten
Jeg føler lidt af jeg er en stalker overfor min kæreste, men kan ikke lade være.
Min kæreste har rigtig mange veninder og det vidste jeg også inden jeg fandt sammen med ham. Min kæreste har haft rigtig mange sexpartner og ikke særlig mange seriøse forhold. Jeg har været sammen med ham i 3 måneder nu så det er rigtig nyt, men selvom det er det er han flyttet ind hos mig pga. han har fået arbejde tæt på hvor jeg bor, så det tegner jo godt.
Mit problem er så at jeg er rimelig jaloux pga. en kæreste der tidligere har gået bag min ryg og skrevet frække ting med andre piger.
Min nuværende kæreste er tit på facebook på sin mobil og skriver tit med veninder og når jeg kan se hans skærm skynder han sig at gemme den. Så en dag da han ikke var hjemme gik jeg på hans computer.
Jeg fandt et billed af hans eks. (herre gud fred være med det). Men så gik jeg ind og så hvad sider han havde været inde på de sidste 2 uger. Han havde været på en side der hedder Hot.dk hvor han har en bruger.
Der står godt nok at han kun søger venner og at han er i et forhold. Men jeg logget ind på hans profil og fandt ud af at han skrevet til hundredevis af piger der inde. Ikke flirtede eller noget men bare at de så ud til at have en fed personlighed også videre. Jeg har tjekket hans facebook og det han skriver til sine veninder er heller ikke noget flirtede.
Men han hjælper sine eks kærester med deres kæreste problemer og det er jeg lidt nederen over. Men det er også hvad det er. Jeg kan ikke se hvad han har gjort forkert når jeg tænker over det.
Men alligevel har jeg en knuse af jalousi og er ked af det. Forstår ikke at han har brug for så meget opmærksomhed fra andre når han siger til mig at jeg er den han har haft flest og ægte følelser for?
Jeg elsker ham så meget, men kan ikke lide at være en stalker når jeg nu gerne vil vise ham min tillid. Ved ikke hvordan jeg kan stoppe mig selv og bare være tilfreds med at det er mig han har valgt det betyder vel at det ikke er de andre han vil have? Jeg ved at gå til, for kan jo heller ikke snakke med ham om det for så ved han at jeg har stalket alt han laver på nettet. Ved godt at det er rigtig forkert, men kunne ikke lade være.
Nogle der har en kommentar eller et råd der kan gøre jeg får det bedre?
Eller som ved hvordan man kan håndtere jalousi? Så råb endelig op!
Svar på spørgsmål
Kære tøz
Du skriver selv, at det du finder på facebook m.v. ikke er noget flirtende, hvormed din kæreste jo som sådan ikke gør noget galt. Det er dog forståeligt nok, at du undrer dig over, at han har en profil på hot, skriver med en del piger og skjuler det, når du er i nærheden. Her bør du måske tage en snak med ha, om, hvorvidt han mangler noget fra jeres forhold og dig. Du behøver jo ikke nødvendigvis at sige, at det er fordi du har set hans profiler og beskeder, men derimod nøjes med at lægge den sådan ud, at du spørger, fordi du gerne vil have at han er glad og lykkelig, og at du gerne vil vide, hvis der er noget, som du kan gøre, for at gøre jeres forhold bedre. Du kan sagtens sige tingene på en måde, hvorpå det ikke virker som om, at du ikke har tillid til ham, men blot gerne vil have, at I skal kunne snakke åbent om det, hvis I hver i sær savner noget i forholdet – uanset om det så er sex, opmærksomhed, tillid eller noget helt fjerde.
Noget helt andet er, at du eventuelt kunne prøve at sige “hvad er det du gemmer for mig der”, eller “skriver du nu med alle dine andre kærester” på en sjov, lidt barnlig og ironisk måde. Herved vil han jo blive opmærksom på, at du synes det virker underligt, at han skynder sig at gemme det væk, som han har gang i, når du er i nærheden og kan se skærmen, uden at det er fordi kommer til at virke jaloux på en dårlig måde. Hvem ved, det kan jo være, at der er en simpel grund til at han gør det – f.eks. at han kigger på julegaver.
Du skriver, at din tidligere kæreste er gået bag din ryg, men det er farligt at slæbe sådanne laster med ind i et nyt forhold. Et godt forhold bygger på kærlighed og tillid, og du bør derfor overveje, om det virkelig er den rigtige, du er sammen med, hvis du virkelig ikke kan lade være med at tjekke op på ham hele tiden. Hvis I kun er tre måneder inde i jeres forhold, og du allerede har det, som du nu har, lyder det ærligt talt en smule uholdbart og det vil i hvert fald hurtigt blive utrolig hårdt for dig selv og jer som par, hvis du ikke får sat en stoppe for at tjekke op på din kæreste hele tiden.
Desuden skal du nok også tænke over, hvordan du selv ville reagere, hvis det var omvendt, og din kæreste hele tiden læste dine beskeder m.v.. Ved at snage i din kærestes sager, giver du sådan set også dig selv nogle unødvendige bekymringer. Når man ikke kender til folks individuelle forhold til hinanden (altså hvordan venner er sammen osv.) eller selv er en del deraf, så kan man hurtigt misforstå ting, når man snager og ikke får konteksten og altså har forståelse for det venne-forhold, som ligger bag beskederne.
Her har du et par gode links om jalousi, og hvordan du bekæmper det
http://www.netdoktor.dk/sex_samliv/fakta/jalousi.htm
http://woman.dk/article/25964-sadan-slipper-du-af-med-din-jalousi/gallery/566958
http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article1281739.ece
http://websexolog.dk/kurser/jalousi/
http://websexolog.dk/jalousimoenster/
http://droemmekaeresten.dk/de-100-kaerestetips/
https://politiken.dk/bruger/profil/915caef0-9c5f-4e7b-9133-df3c43056f05/sasa-kovacevic
PS – Et frækt lille råd kunne være, at I skulle investere noget tid i bedre sex. Det virker 8/10 gange uanset problemet 🙂 Tag et kig her.