Historien om Bella Skys kvindeetage

28. september 2017 JOB & KARRIERE 0
Historien om Bella Skys kvindeetage

I 2014 udspillede der sig en sag for det danske Ligestillingsnævn, der siden er blevet brugt i utallige sketches i standupshows og har været genstand for megen latterliggørelse i befolkningen.

En afgørelse der fik mange til at tvivle på, om vi overhovedet har brug for et Ligestillingsnævn i Danmark, eller om de har gjort sig selv effektivt unødvendige.

Der er tale om afgørelsen om kvindeetagen på Bella Sky.

Designerhotellet Bella Sky på Amager havde dedikeret 20 ud af 812 hotelværelser på 17. Etage (ud af 23) til kvinder. De kaldte det kvindeetagen og promoverede det som et sted, kvinder kunne tage på venindetur og hygge sig lige en smule mere.

”Vi lavede etagen i sin tid med henblik på forretningskvinder, som måske bare gerne vil være sikre på, at kunne være i fred” fortalte administrerende direktør i 2014 Allan Agerholm til TV2. Ifølge direktøren var kvindeetagen ikke et udtryk for forskelsbehandling – blot en forbedret tjeneste og mændene havde stadig adgang til næsten 792 værelser ud af 821.

Men en nævenyttig mand klagede og Ligestillingsnævnet endte faktisk med at tage sagen op.

Ligestillingsnævnet nævnte faktisk allerede i 2012, at der var forskelsbehandling, men afgørelsen blev anket og i 2014 stadfæstede Østre Landsret så afgørelsen.

I dag er 17. Etage på Bella Sky lige som alle andre etager: For både mænd og kvinder. Vi kan grine af det, men vi kunne også græde – og begge dele ville være rimelige reaktioner på farcen, der udspillede sig.

Kilder: HotelKøbenhavn.dk og TV2.dk


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *