Få ægte restaurantstemning ind i din spisestue

03. august 2018 BOLIG & DESIGN 0
Få ægte restaurantstemning ind i din spisestue

Vennerne er inviteret, menuen er sat og vinen købt ind. Nu mangler du kun at finde din bordløber frem og få dækket dit spisebord, så det matcher den indsats du allerede har lagt i maden og i velkomstdrinken. Her er 3 råd til at få borddækningen til at spille, så dine venner bliver imponerede og føler sig som gæster på Noma.

Ryd op på og omkring dit spisebord

Først er det vigtigt, at dit spisebord er børstet rent for krummer og der ikke ligger rod, papirer, eller magasiner på bordet eller på stolene. Bordet skal være ryddet for alt der ikke hører sig til, og det samme gælder arealerne omkring dit spisebord.

Vi kender alle selv til, hvor irriterende det er at spise på en overfyldt café, hvor du ikke kan trække din stol ud, uden at skubbe til sidemanden eller vælte en stumtjener. Så har du rod, opbevaring eller en lidt for stor plante stående omkring dit spisebord, så gør de større restauranter kunsten efter og stil det væk, så der er plads til at komme til og fra bordet uden at skulle flytte på noget.

Dæk dit bord med stil

Når dit spisebord er rent, pænt og ryddet, skal dit bord dækkes. Gør det gerne i god tid og gerne om dagen, så sovsen ikke brænder på imens du måler afstanden mellem bestik og tallerkener.

En sikker vinder i borddækningen er at tænke i temaer og personlige touch, som får dine gæster til at føle sig helt specielle. Ved finere lejligheder som nytår, kan du eksempelvis skrive gæsternes navne med en tusch til glasmaling på en lille fyrfadslysholder, og lade lyset brænde som et lille personlig bordkort ved gæsternes ankomst. Kun fantasien sætter grænsen.

Er der plads på bordet er det en særlig lækker feature med en bordløber midt på bordet, som fint kan skabe en rød tråd i din bordopdækning eller danne ramme for placering af skåle, fade og bordpynt. En bordløber fra Georg Jensen kunne være en mulighed. Klik her for at se deres store udvalg af smukke og elegante bordløbere.

Gå aldrig ned på gear

Vil du gøre det nemmere for dig selv at dække det helt perfekte middagsbord i fremtiden, er en vigtig detalje, ikke at gå ned på flotte skåle, tallerkener og glas i forskellige størrelser og former. På den måde undgår du at måtte servere mad i plasticbøtter eller din dressing i en kop, fordi du er løbet tør for muligheder.

Med et rimeligt sortiment af store og små skåle, korrekte glas til både vin og cocktails undgår du, at kartoflerne vælter ud over kanten på en alt for lille skål, eller at din lille dessert bliver serveret i en alt for stor suppetallerken. På denne måde undgår du også at måtte servere de sidste to kuverter med en anden slags tallerken, eller at der mangler et vinglas til en gæst, hvilket er no-go.

Med andre ord – vis at du og dit køkken er kreative og klar på at servere hvilken som helst menu. Bon appetit!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *