En kvinde kan også sagtens være handy

19. november 2020 Tips 0
En kvinde kan også sagtens være handy

I lang tid har det været sådan, at når først man blev gift med en mand, var fordelingen tydelig. Kvinden gjorde rent og lavede mad i køkkenet, mens manden gik på arbejde og tog sig af det praktiske rundt omkring i huset. Den slags fordomme er dog efterhånden ved at forsvinde. Det er selvfølgelig efterhånden længe siden, at kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, ligesom det ikke længere kun er kvinden, der skal stå for aftensmaden eller hovedrengøringen.

Én fordom ser dog ud til at holde ved, og det er tanken om manden som handyman, der kan fikse alle problemer med en boremaskine og et par søm. Sådan er det selvfølgelig langt fra alle mænd der er, men selv kvinder selv lader til at mene, at en handy kvinde er en umulighed.

Man lærer hurtigt

Det er dog at gøre sig selv en bjørnetjeneste. For eksempel betyder det, at langt flere kvinder end mænd, der bor alene, ender med at bruge penge på at tilkalde en håndværker, når selv de mindste ting er galt. Mændene arbejder i stedet stædigt videre i den forvrængede tro, at deres y-kromosom gør dem bedre til at betjene en boremaskine.

Sandheden er dog, at det ofte virker, og hvis bare kvinder troede på deres evner eller i hvert fald evnen til at lære, ville vi have mange flere handy kvinder.

Hvis du godt kunne tænke dig at være en af de kvinder, enten for at bryde fordommene eller bare fordi det kan være enormt praktisk, er der heldigvis masser af muligheder for at lære. Du behøver nemlig ikke bruge 3 år på tømreruddannelsen for at lære nogle af de mest basale ting, når det kommer til den praktiske vedligeholdelse af hjemmet. I den sammenhæng er internettet for eksempel din ven. Hvis du bruger en smule tid og energi på at købe de mest basale stykker værktøj og sætter dig ned for at lære, kan du komme rigtig langt.

Udfordr dig selv

Kunne du godt tænke dig mere udfordring end der er i at udskifte gamle stikkontakter og skifte vandrør, kunne du forsøge dig med et par renovationsprojekter i huset.

Der er nemlig god sandsynlighed for, at du, som mange andre danskere, bor i en bolig, der er lidt for gammel. I den sammenhæng kunne det for eksempel være en god ide at efterisolere og dermed spare en masse penge på fremtidige varmeregninger.

Det er den slags, mange får en håndværker til, men man kan spare en masse på at gøre det selv. Pris på isolering er nemlig ikke særligt høj, så det der trækker tænder ud, er timelønningen til håndværkeren. Derfor er det slet ikke så dumt at være en handy(wo)man


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *