Som singlekvinde bør du altid have kondomer i skuffen

05. december 2018 MÆND & KÆRLIGHED 0
Som singlekvinde bør du altid have kondomer i skuffen

Selvom mange mennesker ser det som et ideal at være i et forhold, så er der faktisk rigtig mange skønne ting ved at være single. Derfor bør alle kvinder, som ikke har en kæreste, nyde de muligheder og den frihed, som en singlestatus bringer med sig.
For eksempel har man masser af tid til at hænge ud med veninderne, få dyrket motion, fokusere på sit arbejdsliv, og ikke mindst har man mulighed for at eksperimentere lidt seksuelt, idet man kan have mange forskellige partnere frem for at skulle holde sig til en fast.

Slå dig løs, men pas på dig selv

Og netop den seksuelle frihed er noget, som mange singlekvinder nok vil sige, at de nyder at benytte sig af. At være frigjort seksuelt behøver ikke at betyde, at man skal have alle mulige vilde former for sex eller skal skifte partner hver uge.
Det gør det måske for nogen. For andre betyder det i højere grad bare muligheden for at tage nogen med hjem fra byen, flirte lidt mere og gribe de muligheder, som nu måtte byde sig. Det er ganske skønt – men det er vigtigt at beskytte sig samtidig.

Kondomer er den optimale form for prævention for singlekvinden

For selvom sex er noget af det bedste i verden, så indebærer det desværre også nogle risici, hvis ikke man tænker sig om. Blandt andet kan ubeskyttet sex føre til graviditet og til en række forskellige kønssygdomme.
Ingen af delene er sjove at skulle håndtere, særligt ikke som single. Og derfor er det vigtigt at huske at bruge prævention. Der findes mange former for prævention, men som single er kondomer langt den bedste løsning i forbindelse med sex. Det er de af flere forskellige grunde. Vi anbefaler et Durex kondom.

Kondomer leverer dobbelt beskyttelse

For det første er kondomer rigtig gode, fordi de beskytter mod langt de fleste sexsygdomme. Det er især godt, hvis man ikke altid har sex med den samme, men med flere forskellige partnere. Her slipper man for ubehagelige overraskelser, og man slipper for at skulle rende til lægen for at blive tjekket.
Samtidig beskytter kondomer mod graviditet, og de gør det ganske effektivt. Det er på ingen måde sjovt at stå med en positiv graviditetstest i hånden som single, og det er dermed endnu en rigtig god grund til at huske kondomerne, inden man har samleje.

Hav altid et forråd af kondomer liggende

Når man er single, er det sjældent, at man ved, hvornår man skal have sex. Det kan være at den første date går overraskende godt, at man mod forventning møder drømmefyren i byen eller noget helt tredje. Derfor bør man altid være klar med noget prævention.
Derfor er det en rigtig god idé altid at have en samling af kondomer liggende i skuffen. Der findes rigtig mange forskellige slags kondomer, og det kan være sjovt at have et lille udvalg af forskellige slags. På den måde kan du altid spice sexlivet en smule op, hvis du skulle have lyst til det.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *