7 gode råd hvis du vil score drømmepigen

7 gode råd hvis du vil score drømmepigen

Alle er forskellige, og heldigvis for dét, men der er dog tendenser og generelle ting, som de fleste piger kan blive enige om er tiltrækkende. Du kender dem sikkert allerede, men engang imellem glemmer du én eller flere af dem, så her kommer en lille husker, i form af 7 gode råd/grundregler til at score drømmepigen.

  1. Giv hende den rigtige gave

Det kan være ganske fornuftigt at give hende en gave, hvis der er en anledning til det, men sørg for at det er gennemtænkt.

Lad for eksempel være med at give hende et dyrt smykke på tredje date. Selvom man siger “diamonds are a girls best friend”, så vil det virke alt for aggressivt (desuden er det dyrt!). Vent hellere med det til når i er blevet kærester 😉

Giv hende i stedet en lille sød ting, der viser at du har hørt efter når i har snakket sammen. Hvis hun godt kan lide at lave mad, så giv hende for eksempel en sjov køkken gadget. Så signalerer du både at du har lidt humor, og at du har hørt efter når hun har talt om hendes interesser.

 

  1. Hav god hygiejne

Ingen bryder sig om en der lugter, så gå i bad dagligt, og hvis det er nødvendigt fx om sommeren, så tag et ekstra hurtigt skyl. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Og med god hygiejne menes der også at du skal være friseret ordentligt, være nytrimmet (eller have plejet dit skæg, hvis det er det look du har), have klippet dine negle, have rent tøj på osv.

Klassikeren er at give hende din jakke hvis hun fryser lidt, men hvis jakken lugter grimt eller ikke er blevet vasket siden sidste vinter, så er det pludselig ikke en fordel at du har lånt hende din jakke.

Du skal ikke være manisk eller perfektionistisk omkring dit udseende og din hygiejne, det er slet ikke det jeg mener, men hav en grundlæggende god hygiejne og tag rent tøj på. Det siger jo næsten sig selv, men alligevel er der mange der ikke formår at opfylde dette punkt.

Og husk at det også kan blive for meget. Hvis du fx tager 10 sprøjt på af den kraftige parfume, eller hvis du insisterer på at bruge hånddesinfektion, hver gang du har rystet hånd med en af drømmepigens venner/veninder, så har det pludselig en negativ effekt.

 

  1. Få hende til at grine

Alt bliver bedre med et smil, og hvis du endda også kan få hende til at grine, så er du uden tvivl tættere på at score drømmepigen.

Der er ikke så meget mere at sige om dette punkt, for det giver jo næsten sig selv.

Men før du begynder med dårlige far-jokes eller lærer at trylle, så forsøg at få afkodet hvad drømmepigen typisk griner af. Det kan være at det kræver at du er lidt opmærksom på hvad hun finder morsomt, før du selv giver dig i kast med at være det.

Husk også at have dig selv med, hvis du fremtvinger noget der tydeligvis virker forceret eller decideret falsk, vil det have modsatte effekt.

 

  1. vær oprigtig

Sidste afsnit af punkt 2 fortjener en uddybelse, for det er et rigtig vigtigt punkt, hvor du kan vinde gode ‘point’, når du forsøger at score drømmepigen.

Hvis du fx vil give hende et kompliment, så lad vær med at sig “dit hår er pænt”, hvis det bare er for at slynge et hurtigt kompliment ud, uden nærmere omtanke.

Dermed ikke sagt at komplimenter er udelukket, slet ikke! – men find noget du virkelig godt kan lide ved drømmepigen, og når du giver et kompliment, så sørg for at det er oprigtigt.

med vær oprigtig mener jeg også, at du ikke skal være noget du ikke er. Lad fx være med at sige du godt kan lide den type musik hun kan lide, hvis det ikke er tilfældet. Spørg i stedet interesseret (ikke undrende) ind til hendes interesser/smag i stedet, og meld ærligt ud, at det normalt ikke er den genre du hører.

Vis hende at du gerne vil hende, og ikke bare har et crush på hende, eller at din interesse stopper, så snart du har hevet hende med i kanen. Spørg interesseret ind til hende, reflektér over det hun siger og giv et ordentligt svar, og kig hende i øjnene så du ikke virker fjern (men uden at stirre, det er bare creepy).

 

  1. komplimenter er svære, men nødvendige

Hvis du er lidt snu, så finder du noget der både komplimenterer hende og et valg hun har taget, det kunne fx være farven på hendes læbestift eller hendes øreringe.

eksempel på et velkonstrueret men enkelt kompliment: “flot læbestift, farven passer rigtig godt til dig”.

Kan du se hvad jeg mener? – på denne måde siger du at dét at hun har valgt at tage læbestift på er fedt i sig selv, men du siger også at farven er flot til hende, det vil sige at du er opmærksom på hendes valg og synes at det er et godt valg.

Selvom du i ovenstående eksempel ikke direkte siger at hun er flot, er det alligevel så positivt ladet, at det sagtens kan tolkes sådan, og oftest vil blive tolket sådan.

Når du giver komplimenter, så husk at du ikke skal give hende 20 af dem i timen, det vil oftest have en negativ effekt, og vil slet ikke fremstå oprigtigt. Det samme gælder hvis du fylder for meget “fløde” på komplimentet, og gør det kvalmende sødt og langt.

men som nævnt i punkt 3, så sørg endelig for at det er oprigtigt!

 

  1. vær pålidelig

Dette er et karaktertræk mange drømmepiger kigger efter, når de er på udkig efter drømmefyren.

Mød op til tiden, og hvis du ikke er i stand til at møde op til den aftalte tid, så vær ærlig om hvorfor og meld det ud i så god tid som muligt.

Hvis du sov over dig, så er det det du giver som begrundelse, og ikke en eller anden bortforklaring eller dårlig undskyldning, men sørg helst for at det ikke sker.

og helt generelt, hvis du siger at du vil gøre et eller andet, så få det gjort. Du har ikke lyst til at være den fyr der ikke holder hvad han lover.

 

  1. Hav fokus på kommunikationen

Man kan sige at dette punkt sagtens kunne være en overskrift til punkt 3-6, for at få drømmepigen til at grine, at være oprigtig, at give hende komplimenter og at være pålidelig kan alt sammen have noget med kommunikation at gøre.

men lyt efter hvad drømmepigen fortæller dig, tænk kort over hvad hun egentlig sagde, kig hende i øjnene og svar hende, helst med et opfølgende spørgsmål (hvis det passer ind), så du viser at du er interesseret i det hun siger, i stedet for at begynde at snakke om dig selv eller noget andet.

Hvis hun blotter sig, viser en lidt sårbar side af sig selv, eller snakker om noget personligt, uanset om det er lidt eller meget hun åbner sig, så er det super vigtigt at du her er opmærksom på det.

I denne situation skal du prøve at sætte dig i hendes sted, vise forståelse for hende og spørge ind til det, uden at det bliver et tredjegradsforhør, men signalér i hvert fald at du forstår hende efter bedste evne.

Hvis du når hertil er det et godt tegn, for det betyder at hun føler sig tryg i dit selskab. Det betyder også at du heller ikke, skal være bange for at åbne dig lidt, for at vise at du også er tryg ved at dele lidt af dig selv med hende.

 

Jeg håber at disse 7 råd kan bringe dig lidt tættere på kærligheden og drømmepigen <3


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *