Træn med din kæreste – det er både sjovt og effektivt!

Træn med din kæreste – det er både sjovt og effektivt!

Der kan så hurtigt gå sofa og bland selv slik i den, når man får en kæreste. Man kommer ikke så meget ud længere og det kan måske endda ses på vægten. Derfor giver vi dig den gyldne middelvej – hiv din kæreste med op fra sofaen og begynd at træne sammen!

Vi giver dig 5 øvelser til øvelser i kan lave sammen:

Øvelserne kræver meget få redskaber – kun en bold eller håndvægt og en træningselastik. Hvis du ikke har disse, kan du finde det her.

  1. Mavebøjninger med aflevering af bold/håndvægt.

Første øvelse udføres ved, at din kæreste og dig sætter jer overfor hinanden på gulvet, med bøjede ben og fødderne peget mod hinanden. En af jer holder en vægt-bold eller en håndvægt. Derefter sænker din kæreste og dig samtidig jeres overkroppe mod gulvet, som en normal mavebøjning. Brug mavemusklerne til at komme tilbage i siddende stilling og aflevere håndvægten til din kæreste. Hvis øvelsen er for svær, kan I ’flette’ fødderne, således at I bruger hinandens tyngde og balance. Øvelsen gentages mindst 10 gange.

  1. Balance på bold med ydre modstand.

Anden øvelse udføres ved at du sætter dig på en bold. Spænd derefter dybt i maven og brug dermed dine mavemuskler til at holde balancen. Din kæreste skal prøve at få dig ud af balance, ved forsigtigt at rykke fra forskellige sider i den træningselastik, som du har rundt om overkroppen. Lav øvelsen i minimum 1 minut ad gangen og skift plads.

  1. Rotationsaflevering til partner med håndvægt.

Tredje øvelse udføres ved, at din kæreste og dig stiller med ’skulder-bredde’ mellem fødderne, ved siden af hinanden med lidt plads imellem jer. I skal stå med ryggen mod hinanden, men så langt væk fra hinanden at I kan se hinandens ansigt, ved at dreje hovedet ud over skulderen. Din kæreste holder en håndvægt eller vægtbold foran sig mellem hænderne og skal aflevere denne til dig, ved at dreje i overkroppen den ene vej. Du modtager ved at dreje den modsatte vej ind mod midten, og sådan fortsætter I mindst 10 gange.

  1. Siddende rotationsaflevering til partner med bold.

Fjerde øvelse udføres ved, at du og din kæreste sætter jer ved siden af hinanden på gulvet, med lidt plads mellem jer. Lad vægten hvile på ballerne, løft fødderne fra gulvet og hold balancen ved at spænde mavemusklerne. Aflever dernæst en håndvægt eller bold til hinanden ved at rotere i overkroppen. Aflever til hinanden mindst 20 gange samlet.

  1. High-fives/slå håndflader med partner.

Sidste øvelse udføres ved, at din kæreste og dig stiller jer i ’planken’, det vil sige udstrakt på hænder og tæer, med hovederne imod hinanden. Dernæst starter I med at give hinanden en ’high-five’ med højre hånd og dernæst venstre. Sådan fortsætter I 20 gange, mens kroppen holdes strakt i planken og mavemusklerne spændt.

 

God træning, love birds!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *