Survival-guide: Sådan holde du dig smækker lækker henover som

Survival-guide: Sådan holde du dig smækker lækker henover som

Selvom den danske sommer umiddelbart lader vente på sig, er det danske vejr så uforudsigeligt, at det ikke vil overraske nogen, hvis vejret pludselig slår om i sol, høje temperaturer og strandvejr på mandag. Det handler derfor om at være klar til at hoppe i bikinien eller sandalerne, når vejret engang vender. Vi har her lavet en sommer-survival-guide til dig, så du altid er tip top parat:

Voks dig lækker

Der er ikke noget værre end at skulle bruge tid i badet på at give kropsbehåringen en overhaling, specielt ikke når det synes at vokse hurtigere, end græsset på græsplænen. Når man så tager i betragtning, at det danske vejr er flygtigt, vil det være surt at spilde dyrebare minutter i badet, som kunne være brugt udenfor i solskinnet. Derfor bør du unde dig selv en voksbehandling! Det tager under en time og holder i 2-3 uger. Herudover undgår du at skulle døje med knopper efter barberingen, som ikke ser særlig smart ud, når du endelig skal slentre ned af stranden i en bikini.

 

Hold på farven

Det kan blive et helt projekt at få oparbejdet end sommerkulør, når vejret er nærig med solstrålerne. Og har du endelig fået en kulør, vil det være sååå ærgerlig at miste den for hurtigt. Derfor skal du forberede din hud på at kunne tage bedst imod solen, såvel som til at holde på kuløren. Dette gør du ved at give din krop en ordentlig bodyscrub en gang om ugen for at fjerne døde hudceller. Herudover skal du sørge for smøre kroppen ind i bodylotion, hver gang du har taget bad, så du holder den fugtet. Dette medvirker til udskyde afskaldning, og at du dermed mister farven for hurtigt.

Solcreme er desuden din ven! For selvom du måske tænker, at de spartanske solstråler ikke skal kæmpe sig igennem et lag solcreme, så er solen skarpere, end du lige tror. Og hvem gider gå rundt og ligne en krebs og bare vente på, at det hele skaller af igen, så du er tilbage ved status quo?

 

Undgå vabler

vabler er noget fanden har skabt, men desværre ofte en tro følgesvend, når sommervarmen indbyder til sandaler og bare tæer i skoene. Sørg for altid at have plaster med dig – gerne noget compeed og vandafvisende plaster, så du kan tage vabler i opløbet. Vabler kommer også andre steder fx mellem lårene. Når det er varmt, bliver lårene svedige, og går du i kjole eller nederdel, kan der opstå slidmærker/vabler på indersiden af lårene. Et smart trick er at smøre glidecreme eller vaseline på lårene, så der ikke er en friktion fra hud mod hud, når lårene rører hinanden. Køb det her. Alternativt kan man få nogle cykelbukser til at have indenunder kjolen, men i varmen kan det virke overvældende.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.