Kan en knivmagnet virkelig redde dit parforhold?
Det er altid godt med et spørgsmål i overskriften. Så er folk jo nødt til at læse artiklen for at få svaret. Og hvis man så venter med at give svaret til slutningen af indlægget, så tvinger man også folk til at læse teksten igennem. Vi vil dog gerne give svaret allerede her, så du er fri for at læse yderligere, hvis du står med et parforhold, som skal reddes akut. En knivmagnet kan formodentlig ikke redde dit parforhold. Så er det sagt.
Men måske kan en knivmagnet fra Noyer alligevel får en positiv effekt på dit parforhold. Særligt hvis den ene part går mere op i lækre knive end den anden. Mange har nemlig ikke lyst til at hænge en grim knivmagnet op i deres ellers lækre køkken, og derfor ender de lækre japanske knive i skuffen, hvor de bliver sløve og hakkede. Med den smukke knivmagnet fra Noyer bliver opbevaringen af knivene nemlig pludselig til et smukt og dekorativt element i dit køkken.
Knivmagneten er udformet i amerikansk valnød, og den kommer i flere størrelser, så den både passer til storbylejligheden og rækkehuset i forstæderne.
Hver enkelt knivmagnet er unik
Knivmagneterne er lavet i hånden i et værksted i Valby, og netop derfor er alle knivmagneterne fra Noyer forskellige. Alle kanterne på magneten er skåret i 45 grader, og derfor er designet tit med til at bryde de typiske lige linjer i et køkken.
Der er tilmed fri fragt på virksomhedens egen webshop, så der er ikke så mange gode undskyldninger for ikke at tjekke det ud.
Som tidligere nævnt, så er det ikke sikkert, at denne knivmagnet i træ kan redde dit parforhold, men hvis det er så meget på kanten, at du står og leder efter noget, som kan redde det i sidste øjeblik, så er den da et skud værd. Det er i hvert fald helt sikkert, at knivmagneten kan redde dine lækre knive fra at lide “skuffedøden”, hvilket kun smøreknive fortjener.
Og hvis knivmagneten fra Noyer skulle friste dig, så har designerne gjort den så parforholdsvenlig som overhovedet mulig. Monteringen af magneten kræver nemlig blot to skruer, og det specialudviklede monteringssystem gør, at der ikke er nogle synlige skruer. Og det allerbedste er, at skruerne faktisk ikke en gang behøver at hænge millimeter præcist, fordi den godt kan justeres de millimeter, som kan skabe den fornødne ro – både i køkken og parforhold.