Hvad er det kvinder vil have?

Styrke, Styring og Sårbarhed i datinglivet.
ÆGTE SVAGHED ER FRYGTEN FOR EGEN SÅRBARHED Alle mennesker har bløde punkter. Superman har kryptonit, Samson sit hår og Achilleus sin hæl, men for de fleste af os almindeligt dødelige, handler det som regel om følelser, oplevelser og selvopfattelse. Det kan også være situationer, emner, eller andre ting, der gør, at vi bliver sårbare.

Macho-figurer vil tit mene, at det er et svaghedstegn at udvise sårbar­hed, og det er måske rigtigt nok i mange sammenhænge. Selvom de fleste kvinder tænder på rigtige mænd, bety­der det ikke, at de tænder på at blive skræmt, tværtimod. Det er altså vigtig at have for øje når man lær at score, at de tænder på mænd, der udviser styrke, men ikke lukker øjnene for deres egen sårbarhed. Ægte svaghed er måske nærmere at være bange for sin egen sårbarhed. Og gennem den rigtige form for styring kan man vende sin sårbarhed til en styrke. Hvis en mand ikke er sårbar nok til at kunne mi­ste sin kvinde, vil han aldrig kunne lære hende at kende og forstå hende på et dybere plan. Det er naturligvis frygten for afvisning, der stopper mange, inden de er kommet ud af starthullerne, men som det gamle ordsprog siger på flot klingende dansk: ”Hvo intet vover, intet vinder!” Med sårbarhed følger uundgåeligt risikoen for afvisning (hvis du eksempelvis forsøger at tage hendes hånd eller kysse hende), men sårbarhed er netop en styrke og ikke en svag­hed, fordi man, ved at gøre sig sårbarhed, viser, hvad man vil og har lyst til, og derved kommunikerer, at man er stærk nok til at turde åbne sig op og være sårbar.

Det man tit glemmer, når man tænker, at sårbarhed er ensbetydende med svaghed, er, at der er en klar forskel på sårbarhed og svaghed. Sårbarhed er styrken til at fremstå ægte, ærlig og inkluderende, hvilket er attraktivt, mens svaghed giver anledning til, at man enten trækker sig tilbage, sætter paraderne op eller søger validering, hvilket ikke er sær­ligt attraktivt. En lille, men vigtig, bonuseffekt ved at acceptere sin egen sårbarhed er, at man træner sig selv til at blive mere komfortabel med følelsen af netop sårbarhed, således at man bliver mere selvsikker og autentisk omkring den.

”De bedste forførere, der nogensinde har levet, har næsten altid vist deres sårbarhed overfor deres udkårne. De har rakt deres hjerte frem og sagt ’her er det – hvis du vil træde på det, så gør det – jeg vil stadig holde af dig!’”

Er jeg god nok?
SÅRBARHED ER EN STYRKE. VALIDERING ER EN DØDSDOM… dette statement er ofte i fokus på et scorekursus og det er der god grund til. For når folk er usikre, giver det sig meget tit til udtryk ved, at de søger vali­dering hos andre, dvs.at de søger at blive bekræftet i, at de er gode nok. De kommer med ledende spørgsmål om, hvad folk synes om dem, eller afgiver kommentarer, der devaluerer dem selv, så andre føler sig presse­de til at sige dem imod, ”Nej, du er da meget pæn… sød… sjov…” alt efter hvordan man pivende har skudt sig selv ned. Kvinder kan, for det meste, helt instinktivt opsnuse selvtillid på en mand, der ikke søger validering fra dem, og de reagerer spontant positivt på det. Man kan sagtens gå hen til en kvinde, være ret direkte omkring, at man synes, hun er inte­ressant, og på samme tid kommunikere, at man ikke har brug for hendes validering og hermed opnå succes dating. Faktisk er det her, rigtig mange begår én af deres største fejl, hvilket er årsagen til, at en kvinde, de ellers har haft held til at kontakte og falde i snak med, pludseligt virker uinteresseret – fordi de gik fra at være positive og indbydende til at søge validering. At acceptere sin egen sårbar­hed handler også om at man indser og aner­kender, at man ikke er perfekt. Ingen er perfekte, men rigtig mange kan være fortræffelige for hinanden. Hvis man var perfekt, ville man i øvrigt have endnu sværere ved at finde en partner. Man ville måske kunne im­ponere en masse kvinder, men de ville altid føle sig utilstrækkelige, for ingen kan leve op til perfektion. Det handler derfor ikke om at stræbe ef­ter at blive perfekt, men om at blive bedre og mere autentisk, end man er. Kvinder vil gerne ’mærke’ en mand – mærke et følelsesmæssigt bånd, hvor de oplever, at de kan ’se’ og ’mærke’ den ægte mand, de står overfor, og ikke bare den forsøgsvise og ofte misforståede skal af per­fektion, han prøver at stable på benene.

Desperation
Mange har tendens til at udvise sårbarhed uden selv at være klar over det, hvilket i sig selv bliver en endnu større sårbarhed. Et klassisk eksem­pel på det er desperation.

”Når du er desperat, føler du, at du ikke kan blive hel eller klare dig uden hjælp fra et andet menneske. For mange mænd er det måden, de lever deres liv på – deres selvbillede afhænger af kvinders syn på dem.”

Følelsen af desperation kommer ofte til udtryk på to måder.

1. Du er mere optaget af, hvad hun tænker om dig, end hvad du selv tænker om dig selv og hende. At indrette sig efter en forestilling, du har om, hvad hun gerne vil have, er meget farligt. Dels kan det meget let være at du tager fejl, og dels vil hun mest af alt have en mand, der er ægte, end en mand der præcis passer på den forestilling, hun muligvis har om den perfekte mand. Masser af kvinder render rundt med tanker om, hvad de mener, er deres type, men langt de fleste ender med ikke at finde en mand, der passer ind i det billede, men til gengæld en mand, der på mange måder er anderledes, men som slår benene væk under dem. Man ved sjældent, hvad man i virkeligheden vil have, før man får det.
2. Du vil gøre næsten hvad-som-helst for at opnå bare et-eller-andet. Og her er der et klart misforhold. Hvis man er villig til at ofre sig selv fuldt og helt bare for, at hun skal kaste et en­kelt blik i ens retning, har man tabt. Måske opnår man sit mål (et par sekunders øjenkontakt), men taber resten af kampen, for mere vil man aldrig få. Hvis man tigger og beder, kan man være heldig at få en lille smule velgørenhed, lidt opmærksom eller måske endda et hurtigt tantekys. Men dermed har man ikke vundet noget-som-helst. For hun vil ikke have lyst til at give mere. Hvordan giver man hende så lyst til at give mere? I virkeligheden er det et helt forkert spørgsmål, eller det hviler nærmere på helt forkerte forestillinger.

Velgørenhed

HUN SKAL FØRES OG FORFØRES Når man møder en kvinde, man finder interessant, handler det ikke om at få hende overtalt til at give et kys eller tage med hjem, for så er der tale om velgørenhed. Og måske køber hun gerne HUS FORBI en gang imellem, eller støtter Red Barnet eller WSPA, men det handler kun om for­holdsvis overskuelige pengebeløb eller en lille smule tid. Det er noget andet, hvis hun decideret skal lægge egen krop til, for hvad får hun ud af det andet end måske en lille følelse af at have gjort en god gerning? Hun vil i hvert fald ikke respektere en mand og længes efter at mærke hans krop, hvis hun kun føler, at hun yder velgørenhed. I stedet skal hele opsætningen vendes på hovedet. Hun skal ikke sættes i en styrende
position, hvor det hele er op til hende, og hvor hun skal til at træffe rationelle valg. I stedet skal hun føres og forføres.

”Kvinder er følelsesmæssige væsner, der har brug for passion, mystik og drama, præcis som du har, når du ser en film og skal indfanges og fortrylles i dens univers.”