Plages du af menstruationssmerter?
Menstruation er noget, alle vi kvinder får, men det er meget forskelligt, i hvor høj grad det generer os. Det er jo ikke, fordi nogle er dårligere til at håndtere smerte end andre, men vores kroppe reagerer simpelthen bare forskelligt. Er du typen, der må ligge sammenkrøbet i sengen og fylde dig med smertestillende, er gode råde dyre. Det kan simpelthen ikke passe, at du skal igennem de samme smerter måned efter måned! Heldigvis er der faktisk nogle metoder, som kan hjælpe dig på vej. Hverdagen bliver bare lidt mere overskuelig, når vi har det godt.
Prøv en menstruationskop
Du har måske hørt om menstruationskoppen. Den er efterhånden ved at blive ret populær, men der er stadig mange kvinder, som ikke er begyndt at bruge den endnu. Den er ellers virkelig smart, for du sparer både penge og tid. Når først koppen er købt, behøver du ikke købe tamponer og bind længere. Den er super nem og hurtig at anvende, og skal ikke tømmes mere end to gange i døgnet!
”Men den hjælper da ikke på smerter?” tænker du måske. Det er rigtigt, at der ikke er nogen dokumenteret effekt (hvilket naturligvis kan skyldes, at der heller ikke findes deciderede studier af dette fænomen). Dog er der mange kvinder, som oplever en mindre smertefuld menstruation, når de anvender koppen. Der kan være flere forskellige årsager til dette. Fordi der skabes et undertryk, når den opsættes, suges luften ud fra området omkring din livmoder. Livmoderområdet hæver op, når du menstruerer, så den ”forsegling”, der finder sted når koppen sættes op, kan muligvis være med til at fjerne noget af den irritation, der opstår i forbindelse med din cyklus.
Selvom smerter ikke er psykologiske, men fysiske, kan psykologien godt være med til at påvirke dit velbefindende under menstruationen. Med koppen slipper du for lugte og følelsen af blod forneden, som vi nok alle kender lidt for godt. Alt blodet samles, og menstruationen er simpelthen ikke synlig, før du tager koppen ud. Dette kan gøre, at du føler dig bedre tilpas, end du tidligere har oplevet det.
Få mange flere gode råd mod menstruationssmerter
Naturens lægemidler
Der findes en lang række naturlige midler, som kan hjælpe dig, hvis du har menstruationssmerter. Oplever du meget kraftig blødning, kan dråber med rød middelhavskoral være med til at mindske denne og dermed forbedre smerterne. Brændenælder kan også have en effekt, så du får mindre ondt og får en mere regelmæssig menstruation.
Et andet naturligt lægemiddel, som har påviste effekter, er CBD olie. Den er kendt for at reducere smerter i mange forskellige sammenhænge og har også en gavnlig virkning på mange psykiske lidelser. Dette er blandt andet tilfældet, fordi den får kroppen til at slappe af. Hvis du ligger med voldsomme menstruationssmerter, kan olien både være med til at reducere det generelle smerteniveau, men som sagt kan den ligeledes bidrage med ro og velvære. Du kender det sikkert: jo mere man tænker over, at man har ondt, jo mere spænder det hele op – og så gør det endnu mere ondt… Med CBD olie kommer du uden om denne problematik, og så behøver du ikke frygte de månedligt tilbagevende smerter mere.