Optimér dit hjem med disse indretningstips
Mangler du inspiration til din indretning eller har du brug for hjælp til at indrette på en måde, så du får mest muligt ud af boligen, så læs med her, hvor vi deler ud af gode tips.
Gør det lille værelse rummeligt
Har du en bolig der generelt er lille eller hvor der er et rum, der er mindre end de andre, kan du med få nemme løsninger, gøre det større og mere rummeligt.
Først og fremmest er det vigtigt at lade lyset komme ind i rummet. Undgå derfor at bruge gardiner og persienner om dagen, og lad være med at bruge store gardiner i tunge materialer, idet det fylder en del.
Herudover er det fordelagtigt at indrette med lette møbler. Er det dit soveværelse, der ikke er det største, er det eksempelvis god idé at vælge en seng, der har ben i stedet for en der ligger på gulvet, idet luft under sengen også betyder en del, og giver et lettere udtryk.
Til sidst er det også en god idé at indrette det lille rum i lyse farver, eksempelvis hvid og lysegrå. Mørke farver er for voldsomme i et lille værelse, der dermed vil virke meget småt.
Spil på farverne i de store rum
I modsætning til det lille rum, gør farver en stor forskel for de store rum. Her kan ensfarvede, hvide vægge blive for kedelige, og farver er en god måde at tilføje en vis dynamik og liv til rummet på.
Det mest oplagte er at male en væg i en flot, opmærksomhedsvækkende farve eller bruge farverigt tapet med et specifikt mønster.
Dog kan du gøre din bolig mere unik ved eksempelvis at male gulvet i stedet. Det vil give en helt anden dynamik og et helt andet spil i dit rum, og er en ting, som man ikke ser i mange boliger.
Vil du male gulvet, er et godt råd at bruge epoxymaling. Epoxymaling er nemlig specielt velegnet til at male gulve i træ og beton, og så er de endda vandafvisende.
Spilder dine børn på gulvet eller komme du selv til det, er det nemt at fjerne, og man skal derfor ikke tænke over at være påpasselig med at opholde sig i stuen på grund af dyre gulvtæpper.
Epoxymaling fås i mange forskellige farver, og kan blandt andet købes hos malgodt.dk. Du kan med fordel bruge en mørk farve, eksempelvis en mørkegrå, som vil give et godt modspil til de hvide vægge.
Tilføj unikke detaljer til din bolig
En god måde at tilføje et personligt præg til din bolig på, er ved at tilføje personlige detaljer. Her kan du lave en billedvæg men en blanding af personlige billeder, samt billeder der reflekterer dine personlige interesser.
Herudover kan du med fordel bruge boligtilbehør, eksempelvis lamper, vaser og lignende, i opmærksomhedsvækkende farver og design.